Cuba

CUBA - Generelt og rejsebeskrivelse

 

Se også siden med udvalgte links til flere Cuba-rejse relaterede informationer.

Se også tekst og fotos fra de enkelte områder.

Se også mine 2 fotoalbum fra rejsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort over Cuba

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byer på Cuba Velkommen til Cuba (telefonpigen/-centralen

i La Boca nær Trinidad).

Sukkerrørsmarker tæt ved Santiago de Cuba. (Bemærk osen fra traktoren).

Cuba - generelt fra rundrejse i nov. 2003

Cuba er større end de fleste forestiller sig: Landet er 1.250 km langt og fylder 110.000 km2 med en befolkning på ca. 11 mill. indbyggere, heraf skønnes der at bo ca. 2,1 mill. i hovedstaden Havana og 420.000 i den næststørste by Santiago de Cuba.

Penge

Turister betaler med US-Dollars. Tag mange mindre seddel-størrelser med, da det kan knibe med byttepenge.

På de store turisthoteller kan man benytte visakort. Pas skal medbringes (ikke kopi).

Efterhånden kan der betales med visa i de større supermarkeder, der lidt efter lidt er skudt op, samt i flere og flere butikker. Pas skal altid medbringes ved betaling med visa samt, når du betaler med 100$-sedler.

Pesos: 25 pesos = 1 dollar. Det gør livet meget billigere på Cuba, hvis man kan komme ind i ”pesos-systemet”.

Betal i pesos, når du kan komme til det! (f.eks. ved grøntboder, bageren, pizza-biksen på gaden). Du kan veksle fra dollars til pesos i små ”skure” rundt omkring – spørg dig frem.

Erhverv

Turisterhvervet er nu det største erhverv på Cuba efterfulgt af sukkeret og tobakken.

Det vurderes at der i 1997 kom 1,2 mill. turister, hvoraf de fleste var canadiere og italienere.

Vejret og anbefalet ferietidspunkt

Regntiden ligger fra maj - oktober, og risikoen for orkaner er størst i september - oktober.

Efter sigende er det meget varmt i sommermånederne,- så den bedste periode at besøge Cuba er fra og med november til og med april. I disse måneder svinger temperaturen om dagen mellem 28 - 22 grader, men kan selvfølgelig både blive højere og lavere.

Afstande og transport

Kort med større byer

 Vejret i løbet af året.

Afstandstabel

 

Afstandene er store og tankstationerne få, så man må sørge for selv at have

forsyninger med. (Påfyldning i Baracao).

I de større byer ses et pænt antal gamle amerikanske biler, hvoraf mange fungerer som taxaer, som dog ikke må medtage turister. (Havana)

Mange benytter lastbil som transportmiddel (søndag formiddag i Viñales).

  

Viñales, tømmer transporteres på 3 oksekærrer. Et almindeligt syn.

GENERELLE INDTRYK FRA REJSEN

Det er en meget positiv oplevelse at besøge Cuba. Først og fremmest på grund af menneskene.

De virker glade på trods af, at de mangler det meste, men de støtter hinanden og er hjælpsomme og imødekommende overfor fremmede. Man føler sig tryg overalt, hvor man finder det naturligt at færdes. Alle aftaler vi indgik blev overholdt meget præcist.

Det er svært at benytte deres telefonsystem, da det i nogen områder er mindre driftsstabilt, svært at foretage opkald til andre dele af Cuba, og svært at få kontakt med det ønskede hotel eller casa particular. De gode hoteller er åbenbart meget optaget, og nogen steder er alternativerne få. Så det er en rigtig god ide, at have sørget for reserveringer hjemmefra i god tid.

En cubaners indtjening er særdeles lav. Det er meget almindeligt, at en månedsløn svarer til ca. 50 kr. Staten uddeler rationer af de mest nødvendige ting, og man ser ingen lide nød nogen steder,- sundhedsvæsen og uddannelsessystem fungerer godt. 

Folk med tilknytning til turisterhvervet (på hoteller, restauranter, transportmidler, guider) har en større indtjening, hvis de har mulighed for at modtage drikkepenge, hvilket har den ulempe, at veluddannede folk som f.eks. lærere søger over i turisterhvervet.

Folk på landet sørger så vidt muligt for at være selvforsynende, f.eks. ser man ofte et par smågrise og høns i baghaven. Langt de fleste har ikke egen telefon, fjernsyn er dog ved at blive udbredt, men det er sjældent at se andet end cykler, som dog også er en sjældenhed. 

Der er en meget central styring og stramme regler for mange ting. Den enkelte cubaner har ikke mulighed for at tage initiativer der giver indtjening. F.eks. må en casa particular kun servere mad for dem man har udlejet til,- altså f.eks. ikke til rejsefæller der har leje sig ind hos en af naboerne. Der findes ikke længere nogen kollektiver på landet, mens kooperativer forekommer.

Alle taler spansk men kun meget få taler lidt eller godt engelsk. Engelsk er nu det første fremmedsprog på klassetrin over 7. skoleår.

På hoteller går det nogenlunde med det engelske, og på restauranter kan man forstå eller "gætte" sig til de spanske menuer, men engelske oversættelser ses dog ofte. På de fleste casas particulares kan det knibe med at gøre sig forståelig med værterne, hvis ikke man kan spansk.

REJSEBERETNING  (12. november - 1. december 2003)

Hoteller: På min Cuba-link-side er der et link til deres hjemmeside .

Det glade rejsehold: 

(fra v. søstrene Lone og Winnie, Hans, Ilse, Henning W.P. og Henning B.C.)

Vi havde gennem et års tid mødtes med jævne mellemrum for at drøfte turen, talt med venner og bekendte som har friske indtryk fra Cuba, haft kontakt med rejsebureauer, set film med relation til Cuba osv. osv. Det blev besluttet at rejse rundt på egen hånd og få et indtryk af øens forskellige områder/byer. Vi gav ca. 4.500,- kr. pr. flybillet, som vi købte et halvt år inden.

Hans har fået spansk undervisning i 3 år, og Winnie har for mange år siden boet et ½ år i Madrid, så vi satsede på, at de kunne skaffe os de nødvendige aftaler og gode lokale råd undervejs. Det var meget nyttigt, for der er endnu ikke så mange cubanere der kan bare lidt engelsk. 

Temperaturen om dagen lå mellem 24 og 30 grader med en blanding af fint solskin og lettere skyet. Der var meget varmt i solen midt på dagen, men vi oplevede også enkelte dage med mest overskyet og aftener med lidt kølig vind. Så de lange bukser og trøjer med lange ærmer måtte midt på ferien hentes frem af kufferten. En enkelt dag faldt temperaturen til under 20 grader og med køligt blæsevejr. Længerevarende (flere timer) regnvejr oplevede vi i Baracao og på Pinar del Rio.

1. dag, Kastrup - Holguin  (onsdag)

Vi tog af sted fra Kastrup kl. 10.00 med KLM til Amsterdam og skiftede her til Martin Air. Da vi ville flyve direkte til Holguin på den sydlige del af øen, måtte vi mellemlande i Den Dominikanske Republik. Turen forløb planmæssigt og tog fra Kastrup til Holguin 16 timer.

Vi var meget heldige med at få en taxa fra lufthavnen som kunne mere end 6 personer. Ydermere viste det sig muligt at hyre den samme vogn og chauffør til næste dag. Han tilbød at køre os til Baracoa på ca. 5 timer for 150 US$.

Vi havde reserveret værelser på hotel Pernik, som er et større, ret ucharmerende hotel en ½ time fra lufthavnen. Selvom man skulle reparere wc-cisternen et par gange, kan man med en pris på kun 25 US$ pr. dobbeltværelse med morgenmad ikke beklage sig.

Vi fik vores første Mojitos langs hotellets pool, men gik hurtigt til køjs, da vi var trætte,- klokken var nu 04 om morgenen i Danmark.

2. dag, Holguin - Baracoa

Næste morgen kl. 10.00 stod vi klar med kufferterne og ventede spændt på

vores taxa, som kom helt præcist. Først undervejs gik det til vores store overraskelse op for os, at chaufføren ville benytte en mindre vej østpå via byerne Mayari og Moa. Gennem flere e-mails havde vi ellers hjemmefra fået oplyst, at vi bestemt ikke kunne regne med at benytte den rute på grund af vejens ringe beskaffenhed fra Moa til Baracoa. 

Vejen var imidlertid helt normal de først 2-3 timer, og trafikken her som alle andre steder yderst beskeden. Efter et par timer vi gennem et område med mange store sukkerrørs plantager og med korte mellemrum krydsede vi den ene jernbane efter den anden.

Taxaen gjorde fuldt stop hver gang, men vi så aldrig et tog. Vi kom igennem nogle meget smukke landskaber og følte os virkelig langt ude på landet med flere til hest, hestevogne og oksekærrer end biler på vejen.

Først i nærheden af byen Moa blev vejen dårligere, men absolut ikke værre end så mange andre steder. Lidt efter Moa passerede vi nogle store nikkel og kobolt fabrikker, som forurenede slemt i området og langs kysten. Formentlig derfor var det forbudt at fotografere, så det turde vi ikke. Vejens asfalt var efter Moa afløst af røde grusveje, men efterhånden som vi nærmede os Baracoa blev landskabet smukt igen med flotte laguner langs kystvejen.

Da vi nåede Baracoa kl. ca. 14.30 kørte vi direkte til hotel El Castillo - en ombygget borg med udsigt over hele byen. Vi blev meget skuffede da alt var optaget. Også byens to andre hoteller var optaget, så nu måtte vi lede efter privat udlejning (casas particulares). Humøret sank yderlige da det begyndte at regne tæt. Heldigvis havde vi ikke sagt farvel til vores taxa, så vi kunne køre rundt i byen med hotellets receptionist, som kørte med for at hjælpe os. Der var optaget flere steder, men endelig fandt vi 3 huse indenfor 50 m. som hver udlejede ét værelse. Husene lå på Maximo Gomez (havnefronten) 2 minutters gang til centrum. Det kostede 20 US$ pr. dobbeltværelse, og morgenmaden 2,5 US$ pr. person. Værelserne var helt fine med varmt vand, bruser og toilet.

 

H. og W. kom til at bo i det brune hus, L. og H i det blå hus, Baracoa.

Musiker i Baracoa.

Vi fik en sandwich på en lille restaurant, men da regnen fortsatte blev der tid til en eftermiddagslur. Om aftenen spiste vi paella på restaurant Colonial, som vi fik anbefalet som byens bedste spisested. Efter en udmærket middag gik vi på det lokale musiksted, hvor stemningen var god med live salsa musik.

3. dag, Baracao - Santiago de Cuba

Vejret var ikke for godt om morgenen, så det blev hurtigt besluttet at fortsætte til Santiago de Cuba. Kl. 9.30 var der afgang med en ny taxa, som dog kun kunne rumme 5 passagerer og et barnesæde bagi ved bagagen. Winnie tog dette sæde, da de længste og dem med tendens til køresyge ikke kunne være dér. 4 timer tog det, hvoraf den første 1½ time var meget smuk gennem de grønne bjerge.

Senere kørte vi langs kysten og forbi Guantánamo by, uden dog at se hverken by eller den amerikanske base. Turen kostede 125 $.

Winnie på bagagepladsen da vi efter 4 timer nåede frem til hotel Bucanero.

Vi forsøgte først at finde et hotel i den lille kystby Siboney, men dér var ingen hoteller. Så kørte vi til hotel Bucanero, som ligger isoleret ved kysten 25 km SØ for Santiago de Cuba. Heldigvis var der ledige værelser. Vi betalte 90 US$ pr. dobbeltværelse, hvilket inkluderede alle måltider og drikkevarer. Resten af dagen nød vi en del gratis drinks ved poolen og aftensmaden på hotellets restaurant lige ud til havet.

4. dag, Santiago de Cuba  (lørdag)

Vandet var klart og lækkert  i den lille strand lagune ved hotellet, temperaturen ca. 30 grader. Frokosten blev grillet  på stranden.

Belært af erfaringerne fra Baracoa forsøgte vi, at reservere bussæder og ophold til senere på rejsen. Det var dog ikke muligt at få kontakt med hverken hoteller, hotelkædens kontor eller busselskabet ViaZul. Telefonsystemet virkede bare ikke, og opkaldsnumrene til øens regioner var vist også ændret for nylig. 

Kl. 15.00 tog vi taxa til Santiago de Cuba, hvor vi startede med drinks på tagterrassen af hotel Casa Granda midt i centrum ved Parque Céspedes. Dér er den flotteste udsigt over byen og over til katedralens to tårne. Vi fik besøgt museet i byens ældste hus på den modsatte side af pladsen, og et kig indenfor i den store katedral nåede vi også. Ellers havde vi travlt med på et TravelAgency at reservere pladser på ViaZul-bussen til Trinidad til afgangen kl. 19.30 to dage senere. Det lykkedes at få de ønskede pladser, og billetten kostede 30 US$ pr. person, men så sparede vi også et hotelophold.

Vi besøgte musikstedet Casa de la Trova på Heredia 208 (meget tæt på hotel Casa Granda). Her kunne man også stå ude på gaden og nyde den cubanske musik og de dansende cubanere udenfor. I den samme gade var der også levende musik et par andre steder i nærheden. 

Middagen fik vi på en anbefalet restaurant på Plaza de Dolores. Orkesteret der spillede under middagen havde en fremragende sangerinde.

              

Indenfor i Casa de la Trova.                       4 flotte.

Vi nåede ind på Casa de la Trova inden de lukkede kl. 23.00. Da det var lørdag aften, ville de dog fortsætte musikken i lokalerne ovenpå.

Desværre var der ikke stemning for at gå med dér, så der blev bestilt taxaer hjem til hotellet.

5. dag, Santiago de Cuba

Det var svært at få forbindelse til Internettet, Henning W.P. forsøgte ihærdigt. Når det endelig lykkedes var forbindelsen næsten for langsom til at den kunne bruges. Nyder stranden og poolen ved hotellet. Nogle af os tager på udflugt til den flotte  kirke Virgen de la Caridad del Cobre, som er det mest hellige sted på Cuba. Det var søndag og midt på eftermiddagen kom der lastvogne fyldt med folk. Kirken ligger smukt 19 km nordvest for Santiago i et område, hvor der gennem århundreder har været kobber minedrift.

Massetransport af folk der valfarter til del Cobre.

Senere på dagen vandrede vi alle seks lidt rundt i gaderne i Santiago de Cuba, men søndag eftermiddag er der overalt en ret stille og afslappet stemning. Middag på en anden restaurant på Plaza de Dolores, og også her var der levende salsa musik.

6. dag, Santiago de Cuba - Trinidad

Hans og Ilse tager på hotellets cykler en morgentur på et par timer, men ellers en dag uden udflugter for vi skal forlade hotellet kl. 18.00 med taxa for at nå bussen. For en gang skyld var der koks med taxaen. Den kom ikke og nye måtte bestilles i en fart, for de skulle både nå at køre ud fra Santiago til hotellet og nå tilbage til bussen inde i Santiago. Den kører præcist kl. 19.30. og man skal være der 30 min. før for at betale og aflevere bagage (næsten som ved en flyafgang). Efter en noget hæsblæsende kørsel var vi der kun 15 minutter før afgang,- men det gik altså lige. 

Bussen var flot med gode sæder, og pladsen var ikke så trang som frygtet. Ydermere var vi så heldige, at der var en del tomme pladser, så vi spredte os lidt omkring, hvorefter vi havde to sæder at brede os på. Solen går ned ved 17.30 tiden, så der var ikke meget at se ud ad vinduerne. Og da det meste af lyset i bussen kort efter blev slukket, faldt passagererne hurtigt til ro. Der blev dog noget køligt på grund af airconditionen. Den første del af ruten gik  langsomt, idet hovedvejen mellem Santiago og Bayamo er meget hullet. Der er toilet i bussen, men ellers blev der gjort 5-10 min. stop i hver større by bussen passerer igennem. Der er ingen udsalg i bussen, så man skal huske at købe vand m.m. inden rejsen, men ved busterminalen i Holguin var der mulighed for at forsyne sig lidt.  

7. dag, Trinidad (La Boca)

Vi ankom kl. ca. 6.45 til Trinidad, efter 11 timers buskørsel, men vi følte os rimeligt udhvilede. Ret hurtigt fik vi fat på to taxaer og kørte 6 km til den lille fiskerby La Boca. På anbefalinger fra Internettet fandt vi hurtigt frem til en bestemt casa particular med fin udsigt til havet. Henning W.P og Winnie valgte at køre 10 km videre til Playa Ancon, og fik værelse på det syv-etagers høje hotel Ancon lige ud til en lang fin strand. 

  

Hostal Sol y Mar i La Boca med udsigt til havet.

Vores vært Olga ved morgenbordet.

Sidst på formiddagen gik vi en lille tur rundt for at se dagliglivet i La Boca. Vi blev inviteret ind for at se den spændende have til Hostal Sonja. Dér kunne vi godt bo efter de to første nætter hos Olga. Byen ligger idyllisk ved havet og der lå en del meget små fiskerbåde, hvor floden Trinidad munder ud i havet. På havnepladsen stod flere rækker rustne, udrangerede køleskabe og ovne som nu fungerede som små fiskeredskabs skure. En mand inviterede os ind på hans grund for at se hans gamle Americaner-bil. Ilse og Lone fandt en bunke aflagte gamle klinker/fliser, og de fik hver lov at tage en flise med. 

Vi kunne leje to værelser for to nætter hos vores værter Olga og Joaquin Pomes, der kalder deres hus Hostal Sol y Mar. Det var udmærkede værelser med adgang til fælles toilet og brus med varmt vand. Pris med morgenmad 22 US$. Vi fik straks noget tiltrængt morgenmad, som lovede godt for opholdet. Olga viste sig at være den  perfekte værtinde, som senere hjalp os med at bestille taxaer, via en telefon hos en nabo, fremskaffelse af fire cykler fra naboerne og dejlig mad om morgenen og en enkelt aften.

Velholdt Buick, årg. 1952, set i La Boca.

Ved et andet hus i byen var der et skilt om telefon-service. Det er kun de færreste, der selv har telefon, og vi fik også stor nytte af telefonpigen i vores forsøg på at  reservere hoteller til senere på rejsen. Ofte dog uden held, men det havde været meget sværere, hvis vi selv skulle have forsøgt.

    

Telefonpigen i La Boca. Heldigvis kunne Hans tale spansk med hende.

Her genbruges alt. Gamle ovne og køleskabe benyttes som redskabsskure.

Sidst på eftermiddagen kører vi med taxa til Trinidad og mødes med de andre ved Plaza Mayor i den gamle bydel. Aftensolen giver de farverige huse og brostensbelagte gader et helt fantastisk skær. Der er lukket for trafik i gaderne i den gamle bydel.

Vi når at gå gennem gaden, hvor der sælges en masse broderede duge, tøj m.m., men ellers er der ikke ret meget at købe.

   

Broderede duge m.m. i en gade i Trinidad nær Plaza Mayor.                      

Besøger den kendte bar La Canchanchara og nyder den lokale drink, rom med honning. Spiser på restauranten ovenfor trapperne ved Casa de la Musica. Hører levende musik her og på det tæt ved liggende Conjunto Fólklorico de Trinidad. Da vi skal hjem, er det umuligt at finde en taxa, men vi bliver tilbudt at køre med en gammel Americaner bil til la Boca. Det er egentlig forbudt, at den slags biler kører med turister, så vi bliver sat af i en mørk sidegade og betaler 6 US$. Der er altid risiko for at blive standset af en vejkontrol, så det var både spændende og sjovt at prøve.

 

Chevrolet, årg. 1954, den kørte helt fint i moderat tempo.

8. dag, La Boca  (onsdag)

Hans og Ilse morgenbader i havet på den anden side af vejen. Efter morgenmaden har vi lejet cykler og triller en lille time ud langs kysten til hotel Ancon. Stranden er super flot og regnes vist for den bedste på den side af Cuba. Vi reserverer værelser for de tre efterfølgende nætter for 50 US$ pr. nat pr. dobbeltværelse med balkon ud mod Det Caribiske Hav + 5 US$ for morgenmad pr. person. Hotellet er velfungerende.

Herlig frokost efter en god cykeltur. (Ved Playa Ancon nær Trinidad)

Ved 1-tiden cykler vi sammen med Winnie tilbage langs kysten og spiser en god frokost på en hyggelig restaurant på stranden. Da Henning W. og Winnie bliver på hotel Ancon om aftenen, får vi mulighed for at bestille aftensmad hos vores vært Olga. En casa particular må nemlig kun servere mad til dem der er logerende. Vi fik en dejlig middag (suppe, grillet fisk, salat og ris, ristede bananer og frugtsalat som dessert) i hyggelige omgivelser, gik bagefter en lille aftentur i La Boca, nød stilheden og læste lidt bøger på terrassen. 

9. dag, Trinidad (La Boca - Playa Ancon)

Vi daser på stranden, men senere bliver det overskyet, så midt på eftermiddagen tager vi ind til Trinidad for at høre musikken de samme steder som dagen før. Inden når vi dog op i klokketårnet hvorfra der er den flotteste udsigt over byen og over mod den smukke grønne Sierra del Escambray bjergkæde. Samme sted besøger vi også museet for kampen mod de kontra revolutionære i 1960erne (Museo de la Lucha Contra Bandidos),- desværre er der, som de fleste steder, udelukkende spanske tekster.

  

Smågrise på markedet i Trinidad. Det var ikke rart så at se. 

Lille slagterudsalg i en gade i Trinidad. Omsætningen må være lille.

Af nogle lokale piger bliver vi ledt hen til en privat restaurant (paladares) i et stort flot hus i den gamle bydel. Vi er de eneste gæster og da det blæser lidt køligt spiser indendørs ved siden af tagterrassen. Vi får en dejlig kyllingeret med det sædvanlige tilbehør for 10 US$ og hvidvin til. Bagefter ser og hører vi musikerne på Casa de la Trova. Denne aften må nogen af os nøjes med at køre hjem i en gammel, slidt Lada. da det var ret umuligt at finde en taxa.

10. dag, Trinidad (Playa Ancon)

Hans og Ilse cyklede en 4 timers tur til Trinidad og tilbage via La Boca.

Vi andre slappede af på stranden og nød det herlige havvand. Om aftenen spiste vi pizza og pasta på hotellet. Det var ikke særlig fantastisk.

Kl. 21.30 tog vi ind til Trinidad for at høre musik på Casa de la Trova. Der var meget god gang i den på den åbne plads ved trapperne ved Casa de la Musica ved siden af den store katedral. Hjem igen lidt over midnat.

11. dag, Trinidad (Playa Ancon)  (lørdag)

   

Winnie og Henning W.P. overhaler med taxa-scooter Hans og Ilse.               

Lige efter morgenmaden tog vi med nogle små, gule, runde taxa-scootere ind til markedet for dagligvarer i udkanten af Trinidad. På vej ind overhalede vi Ilse og Hans som havde taget cyklerne. Der var travlhed på markedet, hvor de friske frugter og grønt blev vejet og hældt ned i kundernes medbragte kurve og poser. Det største indtryk var nok salget af de levende smågrise, som hylende blev holdt oppe i bagbenene. 

12. dag, Trinidad - Cienfuegos  (søndag)

Det var lykkedes os, at få reserveret en enkelt nat i Cienfuegos på hotel La Union. Vi kørte med en meget ny bil med plads til 8, og turen tog 1½ time. Det gav vi 50 US$ for.

Vi kører med cykeltaxa ind til den gamle bydel og går gennem de mange spændende gader. Ved 13-tiden vender vi hjemad mod hotellet, og nyder eftermiddagen på stranden. Tager ind for at spise senere om aftenen i  Trinidad i håb om at kunne holde ud til midnat, for vi havde hørt at der var meget gang i den lørdag aften. Dansepladsen var da også fyldt godt op, men kl. 00.30 kom som aftalt de to taxaer vi havde kørt ind med.

La Union ligger midt i centrum, og er et pragtfuldt velfungerende hotel med store, gode værelser og en swimmingpool. Et dobbeltværelse kostede 83 US$ pr. nat.

Byen er mere fransk inspireret end vi tidligere har set på Cuba, og vi fik et positivt indtryk af byen. Vi gik hen til byens centrale plads Parque José Marti som omkranses af mange flotte bygninger. Vi var heldige at opleve et salsa orkester øve sig i Casa de Cultura,- et flot palads bygget af en sukkerbaron. Desværre er bygningen, som så mange andre, stærkt misligholdt. Bagefter betalte vi 1 US$ for at komme ind i teaterbygningen, der også ligger ved denne plads, for at se salens indretning. Men vi var så heldige, at mens vi gik rundt dér, begyndte prøverne på en balletoptræden. Så vi oplevede over en times ballet, som næsten havde karakter af en generalprøve. De 25-30 dansere var bare  knalddygtige.

Hans og Ilse, Lone og Henning B.C. gik lidt videre rundt i byens gader, gågaden og ad den brede boulevard Paseo del Prado (Calle 37) som fortsætter ad Malecon langs vandet. 

  

Hestevogn i Cienfuegos, hvor der spilles domino på fortovet. 

På café. Bemærk karikatur-tegneren i døråbningen.

Vi returnerede med hestevogn til den centrale plads. På en café nød vi et salsa-orkester og to tegnere sad i det stille og tegnede karikatur tegninger af hver enkelt af os (det fik de så 1 eller 2 $ for pr. tegning).

Vi fik aftendrinks på tagterrassen på hotellet og nød den flotte solnedgang. Senere spiste vi middag på hotellets restaurant, men vi skulle nok have fundet et andet sted. Winnie, Henning W.P., Lone og Henning B.C. besluttede kl. 23.00 at gå ind på et musik- og dansested (Club El Benny) på gågaden mellem hotel Union og Parque José Marti.

Vi gav 3 US$ i entré pr. person. Stedet havde præg af en natklub og det blev hurtigt fyldt op. Den første time spillede et 8 mands salsa-orkester for fuld drøn, derefter sørgede en dj for musikken, og så kan det nok være der kom gang i danserne. Ikke alene på dansegulvet, men også spontant ved siden af det bord man ellers sad ved. Og jeg kan godt garantere: Danse det kan de altså. Der var en fed stemning, men vi forlod stedet kl. 01.00.

Vi havde reserveret værelser på hotel Sevilla, som ligger ud til Prado, og det viste sig at være et godt valg. Hotellet er meget velfungerende og flot, værelserne var store og på 8. etage havde vi en herlig udsigt over Havana by og havet. Tiptop altsammen. Det kostede 90 US$ pr. dobbeltværelse med morgenmad.

13. dag, Cienfuegos - Havana

Inden morgenmaden lykkes det mig at komme på Internettet fra en pc ved hotellets reception. Det fungerede godt nok, så jeg fik sendt et rejsebrev. Efter morgenmaden blev vi hentet af en taxa der på 2½ time kørte os til Havana. Størstedelen af strækningen var ad en 6-sporet motorvej (3 baner i hver retning). Men trafikken er meget sparsom, og folk står ofte timevis langs motorvejen for at blive taget med. Det er ikke noget problem, at hestekøretøjer kører i modsat retning, eller at man krydser midterrabatten for at komme over til et traktørsted. Ingen tankstationer, men nær Havana er der flere vejudfletninger og vejbroer.  

Spadseretur på den flotte Prado lige ved siden af hotel Sevilla.

Vi nåede en eftermiddagstur rundt i den gamle bydel. Vi spiste frokost på Café Mina på Plaza de Armas hvor der handles med gamle bøger og hæfter. Derefter gik vi til den smukke katedralplads, Plaza de la Catedral, forbi Hemmingways gamle bar, La Bodeguita del Medio, frem til Hotel Ambos Mundos, hvor Hemingway boede da han skrev "Hvem ringer klokkerne for?", Vi tog en tur med den gamle elevator op til tagterrassen. Udsigten var dog noget skæmmet af en omfattende restaurering af nabobygningen. Hotellet ligger på Calle Obispo, som nu er gågade. Denne smalle gade fulgte vi tilbage til Parque Central. 

Lone og jeg havde fået til opgave at bestemme restaurant denne aften. Vi valgte det kendte El Floridita, som ligger for enden af Calle Obispo tæt ved Parque Central. Det er et spændende sted og vi fik rigtig god mad og fortsatte med deres specialitet, Daiquiri til 6 US$, i baren bagefter. Her havde Hemingway sit foretrukne tilholdssted. Spadserede hjem ad gaderne i den gamle bydel. Det virkede trygt og godt, selvom der ikke var lige meget oplyst alle steder.

14. dag, Havana

Vi gik hen på det lokale dagligvare marked (Mercado Agropecuario) på Avenue de Belgica, og slentrede videre ad gaderne bagved. Der var flere værksteder for American cars, som der i øvrigt holdt mange taxaer af foran den imponerende Capitolio bygning.

  

  

Cykeltaxier ved markedet.                Foran Capitolio, Havana.                  Blomstersælger, Havana.

Bagved Capitolio kiggede vi ind for på en cigarfabrik (men nåede ikke rundvisningen), fik frokost på fortovet foran hotel Inglaterra (vi synes hotel Sevilla ser meget bedre ud), besøgte teateret hvor vi fik en rundvisning i både det nye og gamle teater. Der var undervisning i flamenco-dans, så vi fik et par fantastiske tips: Om aftenen ville der være en speciel optræden med adgang for særligt indbudte. Og vi fik et tip om en restaurant på Pradoen, hvor elever fra teateret optrådte om onsdagen.

Jeg når ned til Havanas berømte havnepromenade, Malecon, for enden af Pradoen for at fotografere stemningen og bølgeslagene her.

Efter at have spist en dejlig middag på hotel Sevilla skyndte vi os hen til teateret, hvor det lykkedes os at komme ind ad en sideindgang. Vi oplevede noget flot dans og musik udendørs i en lille gård. 

15. dag, Havana  (onsdag)

Vi slentrer rundt i den gamle bydel, besøger et lille bilmuseum, passerer Plaza de SanFrancisco og Plaza Vieja. Mange af husene i gaderne mellem Plaza de Armes og Plaza Vieja er blevet, eller er ved at blive, flot restaureret. Vi mødtes alle til en lille frokost inde i gårdhaven til et stort kloster (Convento de Santa Clara) på hjørnet af Cuba og Sol.

  

I en pause mellem flamenco-dansene. Vi nyder den cubanske øl, Bucanero.

  

Dygtige elever fra Havana-teater dansede forrygende flot flamenco.

Om aftenen har vi bestilt bord kl. 20.00 på den restaurant, hvor vi har fået et tip om, at vi kan opleve flamenco dans: Centro Andaluz de la Habana på Prado 104 nær Malecon. Her er priserne i pesos, så vi betalte kun 80 US$ for 6 personer med middag, drinks og fremragende flamenco dans i et par timer. Vi var de eneste turister, og det blev en meget stor oplevelse. Vi var tilbage på hotellet ved 01.00 tiden.

16. dag, Havana - Viñales (Pinar del Rio)

Ved morgenbordet besluttede vi at få undersøgt Lones sår i ansigtet, fordi der kom flere og flere, og der var gået betændelse i dem. Efter at Ilse og Hans havde sikret sig, at der var rekvireret læge, nåede de en tur ud til Revolutionspladsen. Lægens vurdering var, at sårene skyldtes for meget stærk sol, og han ordinerede noget creme, som skulle dæmpe sårene. (Da vi kom til Danmark viste det sig at være Børnesår).

Kl. 12.00 tog vi afsked med Winnie og Henning W.P. som skulle flyve hjem sidst på eftermiddagen. Vi tog af sted i en nyere Mercedes til Viñales dalen, Pinar del Rio. Det meste af strækningen var ad en 6-sporet motorvej, og da der ingen trafik var, tog det mindre end 2 timer at køre de ca. 160 km. Vi betalte 130 US$.

Vi havde en uge tidligere reserveret to værelser på en casa particular vi havde fået anbefalet. Desværre var det ene værelse i mellemtiden blevet udlejet, og alternativerne hos naboerne var vi ikke helt tilfredse med, og ingen havde to værelser. Så vi kørte til hotel Jasmines, hvor alt var optaget, men på hotel La Ermita var der to ledige værelser for én nat. Et udmærket dobbeltværelse kostede 58 US$. Der var vi heldige, og vi nød eftermiddagen og aftenen på hotellet med den fantastiske udsigt over Viñales dalen. 

  

Udsigt over Viñales dalen ved solnedgang, set fra hotel La Ermita. 

Viñales by ved solopgang, set fra hotel La Ermita.

17. dag, Viñales (Pinar del Rio)

Næste morgen fik vi næsten lovet, at vi kunne blive en nat mere. Derfor tog vi alle seks kl. 9.15 af sted på en gåtur med en lokal guide og to andre turister. Guiden var 25 år, universitetsuddannet, perfekt engelsk talende, med hovedjob i den lokale naturpark. Turen skulle tage ca. 2½-3 timer. Vi kom ad små stier igennem flotte landskaber, passerede marker hvor der dyrkedes grøntsager, frugter og tobaksplanter.

  

Okser trækker vandtønde frem mod en vandbrønd udenfor Viñales by.

Tobaksbonde og guiden i en tobakshytte.

Vi så oksekærrer blive brugt til mange formål, og kom indenfor i en lille landejendom, hvor vi så en primitiv, men effektiv, anordning til at filtrere og rense vandet fra brønden. Der blev serveret små bananer og sort kaffe med sukker.

Senere kom vi indenfor i en af de typiske tobakshytter, hvor tobaksbladene efter høst hænger til tørre i 60 dage før de sendes til tobaksfabrikkerne. Derefter besteg vi en af de karakteristiske klipper som skyder næsten lodret op fra jorden, fortsatte gennem en mørk tunnel gennem klippen, for så på den anden side at gå ned ad ca. 100 trappetrin. Der var ingen gelænder, så det gjaldt om at holde balancen.

         

    

Trappetrinene ned fra klippen.                   Hest og cykel er normal transportmiddel. 

Kirken i Viñales by.

   

Tilbage til Viñales by, hvor turen sluttede efter lidt over 4 timer. Vejret var godt med ca. 30 grader, så vi var godt trætte, sultne og tørstige, da vi fik lidt frokost i byen inden vi gik de sidste 1½ km til hotellet. 

Om aftenen nyder vi det på hotellet. Der er en god stemning omkring baren, og hotellets gartner forærer os nogle cigarer, som hans familie har fremstillet. Han kvitteres med et par gamle T-shirts.

Det er hotel-gartneren til højre. 

  

Hotel La Ermita. Vores værelser på 1. sal.

Der var ikke så meget andet at se i den by, og temperaturen dalede støt, så vi fandt en privat slidt Lada til at køre os tilbage til Viñales (for 6 US$ pr. person). Vi fik en god frokost i en villa-restaurant på hovedgaden i Vinales.

18. dag, Viñales (Pinar del Rio) 

Vi fik igen at vide, at der var ledigt en nat mere. Det havde regnet det meste af natten og så ud til at ville fortsætte. Så vi tog ind til Pinar del Rio by hvor vi kunne besøge en tobaksfabrik. Vi fulgte hele processen 1 times tid: Sortering af blade, rulning med forskellige slags blade, skæring og presning, kvalitetskontrol, pakning i kasser. Alt blev håndlavet,- selv tobaksæskerne blev omhyggeligt samlet og etiketter påklistret manuelt.

Om aftenen var temperaturen faldet til 15 gader og det blæste kraftigt, så vi blev på hotellet, hvor et hold fra Den Socialpædagogiske Seminarium i København var kommet til dagen før. Vi fik en god samtale med deres rejseleder, Brian Rasmussen, som på det tidspunkt hadve besøgt Cuba 52 gange. Han gav os en masse interessante oplysninger om udviklingen og forholdene på Cuba.

19. dag, Viñales - Havana Lufthavn (søndag)

Vejret var blevet bedre, så Hans, Ilse og Henning B.C. gik en formiddagstur rundt i Viñales by.

Det gav os et mere positivt indtryk af den lille by med den lille kirke.                         

Kl. 12.30 havde vi pakket og kørte vi over til hotel Jasmines for at få en  lille frokost, inden vi kl. 13.30 blev afhentet af den taxa, som vi nogle dage inden havde bestilt til at køre os til Havana. Den var der præcist og kl. 15.30 var vi i Havana lufthavn, 3½ time før afgang (man skal være der 3 timer før). Alt forløb planmæssigt med Martin Air, som denne ugedag flyver via Jamaica, til Amsterdam, hvor vi skiftede til KLM. Mandag kl. 19.30 dansk tid var vi i Kastrup godt 24 timer efter afrejsen fra hotellet.

Hoteller: På min Cuba-link-side er der en link til deres hjemmeside .

Se også min side med FOTOS fra områder i Cuba. 

RIGTIG GOD FORNØJELSE PÅ CUBA  !

 

 

Hans og Ilse

 

Lone har kendt Ilse Ljøring siden 1975 og Hans Lund siden 1980, og holdt i 1982 ferie hos dem i SanFrancisco under deres jordomrejse. Udover et utal af komsammen arrangementer, weekends og diverse aktiviteter har vi holdt ferier hos hinanden under nogle BytBolig ferier og været på en 3 ugers "på egen hånd" rundrejse på Cuba i 2003. Siden ca. 1985 har vi næsten hvert år fejret nytår sammen.

 

Har holdt ferie sammen nogle dage under Bolig-Bytte-ferier i Vendeen i Frankrig, Ardennerne i Belgien, Harlem i Holland, og rejst sammen på en 3 ugers Cuba-rundrejse vi selv havde arrangeret - se rejsebeskrivelse på denne side).

 

Rejsen på Cuba var i november 2003 sammen med Winnie Mollyhus og Henning Weise Petersen.

 

Det er en tradition sammen med andre venner at holde nytårsaften sammen, hvilket sker på skift hos én af os faste deltagere. Dem det holdes hos kan så også invitere egne venner med det pågældende år. Det har nu stået på med enkelte undtagelser de seneste 30 år.

Tekst og foto: Henning Balslev Clausen    ©