Thailand

Thailand


Thailand har ca. 55 mill. indbyggere, heraf bor officielt 5 mill. i Bangkok, uofficielt menes tallet at være omkring 10 millioner.

I 1932 fik landet konstitutionelt monarki.

I 1939 ændrede landet navn fra Siam til Thailand.


Siam undgik at blive koloniseret, men har gennem tiden afstået områder til Malaysia og Burma, og en stor del af både Laos og Cambodia har tidligere hørt under Siam.

Thailand dannede forbund med Japan under 2. verdenskrig.

På grund af frygten for kommunisterne støttede Thailand USA under Vietnamkrigen.


Thailand er medlem af ASEAN, som er et forbund af sydøstasiatiske lande. I 1997 kollapsede landets økonomi, men den er dog nu støt på vej op igen.


Religion

90-95% af thailænderne er buddhister og er tilhænger af Theravada buddhismen, som er ført tl området fra Indien. Thai-ritualerne rummer mange træk fra hinduisme, tantra og Mahayana-buddhisme. Buddhister tror på evig genfødsel, hvor hvert liv påvirkes af handlinger og gerninger fra det forrige liv.


Afstande

Thailand er et stort land med store afstande. For at komme hurtigt rundt må indenrigsfly benyttes. Med minibus/taxi tager det (afhængig af trafikken): Ca. 5 timer fra Bangkok til Trat + 1 times sejlads til Koh Chang.

MEN i 2003 er en ny lufthavn åbnet i nærheden af Trat, så rejsetiden fra Bangkok til Koh Chang er væsentlig reduceret.


Bangkok - Trat,                ca.   315 km

Bangkok - Chiang Mai,      ca.   695 km

Bangkok - Chiang Rai,      ca.   785 km

Bangkok - Phuket,            ca.   860 km
Phuket - Khao Lak,           ca.   100 km

Chiang Mai - Phuket,        ca. 1.560 km


Transport, Koh Chang

På Koh Chang findes ingen traditionelle taxaer med taxameter, men i stedet for benyttes såkaldte "grisebiler", som er pick-up varevogne med 2 bænke på det åbne lad (der er plads til 8-10 personer). Prisen aftales inden man stiger på, men det er ikke dyrt, f.eks. koster det med 3 personer om bord 250 baht per person tur/retur fra White Sand Beach til Bang Bao på sydspidsen af øen (incl. at chaufføren venter 3-4 timer).


"Grisebil" fra White Sand Beach til KeyBai koster 30 baht per person.


Der kan også lejes motor- og mountain bikes, men vejene er smalle og visse steder temmelig stejle, så man skal være vant til det.


Husk at der er venstrekørsel i Thailand.


Regntid

Sydvestmonsunen kommer med regntunge skyer fra Det Indiske Ocean fra maj- juni til oktober. De fleste dage styrter det ned, men det varierer meget fra område til område, men østkysten er forholdsvis tør. Men selv i regntiden regner det dog ofte kun få timer om dagen. Hyppigst forekommer regnbygerne ud på eftermiddagen, hvor de oftest kun varer 1 til 2 timer. Men det er klogt at gå i ly for en regnbyge, for den giver som regel rigtig meget vand, - derfor er Thailand også så dejlig frodig.


Højsæson

Nordvestmonsunen fra Centrasien blæser som regel fra november til marts og giver lidt køligere og tørre forhold, selvom det dog ofte kan regne på Østkysten. De mest turistprægede perioder er juli til midten af september og fra ugen før jul til et par uger ind i januar. Udenfor disse perioder er det nemt at finde ledig hotelplads til reducerede priser. Der kan dog være særlige højtider som ændrer på forholdene. Den bedste periode vejrmæssigt er fra april til oktober, men man kan rejse til Thailand hele året. Det er stort set lige varmt året rundt, men luften er mere behagelig uden for regntids perioden.

Se også kortet over Thailand nederst på denne side.

Østkysten


Rejse i marts 2007 til

Den Gyldne Trekant i nord (se rejsebeskrivelse), og til øen

Koh Chang (se midt på siden).


Se de 2 foto album

(kan ses som diasshow).


 - - - - - - - - - - -


April 2012-rejse til Thailand til

Koh Samui i Siam bugten.






 

 


















Boede 15 dage på det skønne

The Tongsai Bay hotel, på  nordøstsiden af Koh Samui.
 

- - - - - - - - - -


December 2023 rejste vi til
Khao Lak TUI Blue Khao Lak Resort og Kata Noi beach på øen Phuket, hvor vi boede på Katathani Phuket Beach Resort.


Se Koh-Chang-kortet for at se de steder der refereres til.


Vi besøgte Koh Chang 1. gang i februar 2002 i 2 uger, hvorunder vi var på en 2-dages

tur til Cambodia, og 2. gang blev det til 5 dage i januar 2007 efter en 6-dages rundrejse i Nord Thailand.

Ca. 315 km sydøst for Bangkok  ligger øen Koh Chang, hvor der i 2002 boede ca. 3.000 mennesker. Koh Chang er Thailands næststørste ø og udgør sammen med 52 andre øer

Koh Chang National Marinepark. Det tager fra Bangkok enten ca. 5 timers kørsel med

minibus eller 40 minutters flyvning til den nye lufthavn nær Trat + 45 minutters sejlads.

Der bliver hvert år bygget nye hoteller, så turistantallet på Koh Chang må forventes at vokse støt de kommende år.

Fra Laem Ngop, 18 km fra provinshovedstaden Trat, afgår der bil- og passagerfærger til

Koh Chang. Overfartstiden er ca. 45 min. og sidste afgang fra fastlandet var i 2002 kl. 17.30.

Fra Trat er der mindre end 1 times kørsel langs kysten til Ban Hat Lek, som er grænsepost

til Cambodia.

Stranden ud for Koh Chang Lagoon resort, White Sand Beach.    

 

Pragtfuld sandstrand på Koh Lao Ya                     

lidt syd for Koh Chang, som ses i baggrunden.

Med elefant gennem regnskoven på Koh Chang.Turen går i et par timer ad smalle

stier og krydser nogle vandløb. Det er Kuoni Rejser (tidligere Alletiders Rejser), som

har været initiativtager til at bosætte 3 voksne elefanter på Koh Chang, hvor de

trives godt. Henning er mahout (elefantfører) på elefanten Gandhi med Lone bag. 

Fiskeskonnert ud for Koh Chang. Fra stranden kan man se dem i aktion om

natten, hvor de har tændt for en række kraftige lamper, for at tiltrække fisk

og blæksprutter.

      

 

      

Herlig frokost på autentisk restaurant på pæle mellem KlongPhrao og

Kai Bae Beach med herlig udsigt langs kysten.

(En menu med 5 retter, incl. suppe, frugt og te, for kun 150 baht (ca. 30 kr.).

Sidste afgang til Koh Chang fra fastlandet nær Trat. (overfartstid ca. 45 min.).

     

Hanekamp ved White Sand Beach.     Koh Wai, lille ø med hytter og restaurant.

Vælg en fisk til din middag. Snapper, haj, kongerejer (100-200 baht for en hovedret). På White Sand Beach.

            

Mole og huse i Bang Bao,-                          Der pilles tørrede rejer i Bang Bao.

fiskerbyen på pæle ligger på

sydspidsen af Koh Chang.

Januar 2007 boede vi 5 nætter i en dejlig bungalow på det hyggelige hotel BanPhu lige

ud til stranden på WhiteSand Beach, som stadig har en hyggelig atmosfære selvom der

til stadighed dukker flere og flere hoteller og butikker op i området.

WhiteSand Beach ved hotel BanPhu.

En huggelig strandbar, Tapas Bar, på WhiteSand Beach.

Hotel Ban Phu, White Sand Beach på Koh Chang.

Skønne solnedgange ved hotellet på WhiteSand Beach, Koh Chang.

Magic Vue Restaurant mellem KlongPhrao og Kai Bae Beach.

De 4 gode retter til 30 kr. nydes sammen med et par store Chang beer.

Herlig udsigt fra Magic Vue langs kysten mod KlongPhrao og WhiteSand Beach.

Nord

Vi deltog på en dejlig 6-dages rundrejse i Det Gyldne NordThailand, januar 2007, sammen med 13 andre danske deltagere.

Kuoni Rejser var arrangør med dansk guide og engelsk talende lokalguide bosiddende i Chiang Mai.


Se min rejsebeskrivelse for denne rundrejse.


----------------

30 minutter fra CHIANG RAI ligger et spændende hotel, Phu Chasai, som omfatter 28 flotte bungalows, bygget af bamboo og andre naturmaterialer, placeret på en skråning med udsigt til bjergene.


----------------

Midt

I marts 2007 havde vi et par dage i Thailands hovedstad, Bangkok, som officielt har 5 millioner indbyggere, men tallet er måske nærmere 10 millioner. Byen breder sig på begge sider af den store flod Chao Phraya 20 km fra Siam bugten. Floden er en betydningsfuld transportvej for både mennesker og gods. Byen har flere flotte templer, hvoraf Grand Palace og Wat Phra Keo komplekset er de største attraktioner.

Chao Phraya floden med GrandPalace i baggrunden.

Byen har et forrygende handelsliv, og selv på flodens sidekanaler (klongerne) tilbydes der varer fra små både.

Farverige grøntsager og frugter tilberedes i en sidegade.

Hotellets tuk-tuk passerer en af de utallige gadekøkkener.

Endnu et af Bangkoks gadekøkkener. Det ser jo fristende ud.

Vi var meget tilfredse med at på Hotel Rembrandt i Bangkoks centrum, nær én af Sky-train linierne, som vi benyttede et par gange.

Sky-train omfatter to linier, som passerer de omkringliggende huse i ca. 2. sals højde, deraf navnet.

Det er nemt nok at benytte og togene kører med få minutters mellemrum.

Syd

Vi har holdt ferie på Phuket, Khao Lak, Koh Samui (se nedenfor):

Khao Lak

17. december 2023 fløj vi med TUI direkte fra København til Phuket og hjem igen til København den 1. januar 2024..

Efter 1,5 times kørsel fra lufthavnen var vi i Khao Lak, som ligger på fastlandet nord for øen Phuket. Vi boede 1 uge på det stille og hyggelige hotel TUI Blue Khao Lak Resort, som ligger direkte ud til kysten med fin sandstrand, lidt klipper og stille bølger, er kun for voksne, har 2 gode restauranter og 1 strandbar. Vi fejrede min halvrunde fødselsdag og juleaften på stedet.


Phuket, Kata Noi beach

Den 25. december kørte vi 2,5 time til Kata Noi beach på den sydlige del af øen Phuket.

Her boede vi 1 uge på Katathani Phuket Beach resort, som rummer 7 gode restauranter og 3 strandbarer. Hotellet er åbent for alle og ligger langs den flotte Kata Noi sandstrand, hvor bølgerne er lidt voldsommere, så der er tit gult og rødt flag.

Her fejrede vi nytåret med et godt arrangeret stort New Year Galla Dinner Show, hvor vi sad fordelt ved ca. 500 4-mands borde. Velkomstdrinks og buffet med alt hvad du kunne ønske dig - veltillavet og velfungerende. Party med orkester og dansegulv og det hele blev afsluttet  med et kæmpe nytårs fyrværkeri på stranden henover palmerne.


Koh Samui

Vi rejste i april 2012 til Koh Samui sammen med vores nevø, hans kone og deres 1½ år gamle datter. Det var Lords Travel som var operatør med flyrejse med SAS/Bangkok Airlines og hotelophold.

 

Se mit fotoalbum fra denne vellykkede ferie.

Vi boede på det dejlige velfungerende The Tongsai Bay der ligger i en stille bugt på den nordøstlige side af øen, ca. 15 minutters kørsel fra lufthavnen, Fisherman Village og Chaweng Beach.

The Tongsai Bay, Koh Samui

           

The Tongsai Bay Pool, Koh Samui

Kort over Thailand. Koh Chang ligger mellem Koh Samet og Cambodia.

  

Koh Chang med omkringliggende øer.

Koh Chang Nationalpark.                                                Koh Kut

  Tekst og foto: Henning Balslev Clausen    ©