Vietnam

I marts 2020 rejste vi 2 uger til øen Phu Quoc.
Øen ligger 1 times sejlads fra kystbyen Ha Tien nær grænsen mellem Vietnam og Cambodia.
Vi boede på La Veranda Resort der ligger ud til Duong Dong Beach lige syd for hovedbyen.
Vi fløj med et rejseselskab der dengang tilbød direkte fly fra København til Phu Quoc internationale lufthavn et kvarter fra øens hovedby Duong Dong.
 

Se fotoalbum her fra dette ophold, hvor vi boede på det hyggelige hotel Veranda ud til stranden.


---  ----  ----


Vietnam - rejsebeskrivelse marts 2008


Se kort over Vietnam og Hoi An by nederst på denne side.

Se eksterne links til informationer om Vietnam (ambassade, rejsebeuraer, hoteller m.m.)

Se også siden med mine egne generelle informationer om Vietnam.

Se også min side med tekst og fotos for de enkelte områder af Vietnam.


Se også mine 9 foto album (kan ses som diasshow)


  • 1 fra 2003 (Vores rejse til Saigon, Hue og HoiAn).
  • 7 fra 2008 (Saigon, Mekong, HoiAn, Hanoi, Sapa, BacHa, Halong bugten).
  • 1 fra 2020 (Phu Quoc)

Rejserute 2008 (søndag d. 9. marts - lørdag d. 29. marts) sammen med 4 venner (Margit og Jørgen, Marianne og Bjarne), som vi har rejst sammen med flere gange i Europa.

Hotelliste:

 Dato

 Nætter

 Hotelnavn (med link)

 By

 10.-13.3.

 3

 Saigon (Ho Chi Minh City)

 13.-14.

 1

 Chau Doc, Mekong deltaet

 14.-15.

 1

 Can Tho, Mekong deltaet

 15.-19.

 4

 Victoria Resort

 HoiAn, ved stranden (midt Vietnam)

 19.-20.

 1

 Hanoi, lige syd for gamle bydel

 20.-21.

 1

 Nattoget Hanoi - Lao Cai

 Fra Hanoi til grænsen med Kina

 21.-23.

 2

 Sapa (i bjergene NV for Hanoi)

 23.-24.

 1

 Fra grænsen med Kina til Hanoi

 24.-26.

 2

 Hanoi, lige syd for gamle bydel

 26.-27.

 1

 Overnatning Huong Hai Boat

 I Halong bugten

 27.-28.3.

 1

 Hanoi, lidt nord for gamle bydel

Rejseoperatør:

C&C Travel, baseret på vores egen ønskede ruteplan.

Rejse agenten i Vietnam:

Indochina Ventures

indochinav@hcm.vnn.vn     www.indochina-ventures.com

Rejsens pris: 18.300,- kr. pr. person + visa- og rejsegebyr samt forsikringer.

Rejsens pris inkluderede:


  • alle fly- og togtransporter
  • alle transporter til og fra hoteller og lufthavne
  • alle overnatninger (hoteller, båd og tog)
  • alle morgenmåltider
  • transporterne på Mekong turen, Sapa turen (mellem togrejserne) og til og fra Halong bugten er kun for os (altså med egen bil og chauffør/guide).

Vi havde således egen chauffør/guide på Mekong, Sapa og Halong bugt turene (de var dog ikke med toget og på båden).

  • Hotel Victoria for den ene overnatning på Mekong turen
  • Hotel Victoria i HoiAn, som ligger ved stranden med fri transport til/fra HoiAn (4 km).

Navne skrevet med rød er overnatningsby/-sted.

Dag 1. Afrejse fra Danmark med fly til Bangkok.  Søndag den 9.3.

Afgang kl. 14.30 fra København til Bangkok med Thai Air. Flyvetid 10½ time.

Dag 2. Ankomst til Saigon (Ho Chi Minh City).  Mandag 10.3.

Ankomst til Saigon kl. 10.30 efter 1½ times flyvning fra Bangkok, hvor der er et stop på lidt over 2 timer.

Læs lidt om Saigon her.

Det er en helt anden verden, der møder os når vi træder ud fra lufthavnen i Saigon - et kaotisk leben ud over alle grænser.

Vi bliver indkvarteret på det meget centralt beliggende hotel Continental med en rigtig hyggelig gårdhave, og har resten af dagen fri til at udforske byen, der frem til landets genforening i 1975 var hovedstad i Sydvietnam. Byen er i dag med sine 7 mio. indbyggere Vietnams største og en moderne, asiatisk metropol.

Nød eftermiddagen lidt rundt i de nærmeste gader. Man kunne også have taget på sejltur ad Saigon-floden eller besøgt krigsmuseet.

Dag 3.   Saigon Tirsdag 11.3.

Alle besøgte 500 m fra hotellet det store overdækkede marked - Ben Thanh på 11.000 kvadratmeter. Her kan der virkelig gøres gode indkøb. Om eftermiddagen er vi rundt på egen hånd. Vi kunne også have taget på en halvdagstur 35 km nordpå til det berømte Cu Chi distrikt, hvor der i 1940’erne blev påbegyndt et tunnelsystem, der under krigen mod amerikanerne havde en udstrækning på over 200 km. og husede ca. 16.000 kæmpende soldater. Her kan man blive vist rundt af en guide i dette historiske område og få fortalt om de bitre kampe, der fandt sted. Man får også selv mulighed for at bevæge sig ned i de smalle tunneler, ligesom man kan se flere af de fælder og våben, der blev brugt.

Dag 4.   Saigon.   Onsdag 12.3.

På egen hånd rundt, men sammen besøgte vi kunstmuseet og det gamle posthus.

Dag 5. Tur til Mekong deltaet, Chau Doc.   Torsdag 13.3.

Saigon - Vinh Long - Chau Doc.

Tidlig morgenmad på hotellet. Bilen/bussen afgik fra hotellet kl. 07.30.

Idag tager vi via Vinh Long byen, ud i Mekong Deltaet. Med et stop i Cai Be møder vi lokalguiden og tager en tur ud at sejle på Mekong floden, for at se lidt af livet på floden og besøge forskellige håndværk. Bådturen fortsætter til Vinh Long by hvor vi fortsatte via små kanaler og hold ind undervejs. Vores chauffør henter os i Vinh Long og kører os til Chau Doc, hvor vi når frem ved 18.00 tiden. I Chau Doc, der ligger tæt ved grænsen til Cambodia, overnatter og spiser vi på det charmerende hotel Victoria hotel med udsigt lige ud til floden.

Se kort beskrivelse af Chau Doc her.

Tæt motorcykel trafik overalt på vejene i Mekong deltaet.

Der er serveret kokosnødder i båden på Mekong floden.

Vores søde, informative guide på Mekong floden.

Dag 6. Mekong deltaet, Chau DocFredag 14.3.

Morgenmad på hotellet.


Chaufføren kører os efter morgenmaden lidt udenfor Chau Doc for at besøge Ba Chua Xu Templet, Thoai Ngoc Hau graven og Tay An Pagoda.


Derefter kører vi mod Can Tho (120 km derfra) via Long Xuyen by. Undervejs er der frokostophold på en større krokodillefarm - puh ha der var mange og nogle var ret store. Heldigvis er Mekong deltaet i dag ryddet for krokodiller i det fri. Vi når Can Tho allerede ved 14.00 tiden og bliver kørt til hotellet. Herefter gik vi lidt rundt i byen, og nede ved floden fulgte vi de hektiske aktiviteter med at losse og laste flodbådene.

Vi indkvarteres i Can Tho på Saigon Can Tho hotel .

  Se kort beskrivelse af Can Tho her.

Aftendrinks på tagterrassen på Saigon - Can Tho hotel.

 

Dag 7. Fra Mekong via Saigon til Hoi AnLørdag 15.3.

Morgenmad på hotellet i Can Tho.

Tidlig morgen afgang for at tage på en bådtur op ad Mekong floden, for at se det store

flydende marked i Can Tho med et mylder af travle både med varer.

Hektisk aktivitet på det flydende marked i Can Tho.

Efter 1½ times sejltur forlader vi Can Tho for at køre tilbage til Saigon lufthavn. Det tager sin tid på grund af ventetider ved færgeovergange og tæt trafik på de iøvrigt gode veje.

Vi har afgang kl. 17.30 med Vietnam Airlines til Da Nang, hvor vi lander kl. 18.40.

Derefter køres direkte til Hoi An. Det tager mindre end 1 time, men vi når først frem efter at det er blevet mørkt.


Ophold på luksus-hotellet Victoria 4 km. udenfor byen ved stranden til det Kinesiske Hav.

Dag 8. Hoi AnSøndag 16.3.

Morgenmad på hotel Victoria Resort, som har en virkelig god og afslappet atmosfære lige ud til kysten med udsigt til til den brede kridhvide strand og det klare vand.

Den gamle Japanske bro i Hoi An.

Ankomst sidst på dagen med flodbåd til Hoi An med de gamle bevarede huse.


Se kort beskrivelse af Hoi An her.

I adskillige hundrede år var Hoi An en af Vietnams vigtigste kommercielle havne. I dag er

Hoi An under UNESCO’s beskyttelse og har gennemgået en omfattende restaurering. Byen er i høj grad præget af indflydelsen fra datidens fastboende og rejsende handelsfolk fra Kina, Japan og Frankrig. De mange skrædderier som byen er kendt for, udgør i sig selv en attraktion.


Vi nyder Hoi An's charme, og har flere besøg hos nogle af de mange berømte skræddere, hvor der gøres gode indkøb.


En af dagene sejlede vi sidst på dagen de 4 km. ad floden ind til Hoi An's centrum.

Det tager ca. 1 time men er både hyggelig og afslappende. Vi nyder middagen på en af de mange restauranter som er indrettet i byens gamle huse.

 

Dag 9. Hoi An Mandag 17.3.

Afslapning og små cykelture i området eller shopping i den gamle by Hoi An.

Der slappes også af langs poolen med badning i havet.

Vi cyklede ud til den lille hyggelige landsby Phuoc Hai Fishing Village, som ligger for enden af en landtange ca. 1 km forbi hotel Victoria. Her hilste jeg på Khoa, som siden 2005 har været Tour Guide og Manager i Hoi An Eco Tour, Hoi An. I 2003 sejlede vi med hans båd ud i mangrove sumpene, hvor han serverede grillet fisk om bord - rigtig hyggeligt. Det havde vi ikke tid til denne gang.

Adresse: Hoi An Eco Tour Company, Phuoc Hai Fishing Village Cua Dai District - Hoi An

Dag 10.   Hoi An.   Tirsdag 18.3.

En dag til afslapning og fri disposition.

Dag 11.  Fra Hoi An til Hanoi Onsdag 19.3.

Vi kører tidligt om morgenen fra Hoi An til Da Nang lufthavn for kl. 08.50 at flyve med Vietnam Airlines til Hanoi hvor vi lander kl. 10.00.

Ved ankomst til Hanoi modtages vi af den lokale guide i lufthavnen, som sørger for transporten til vores Thang Long Opera hotel, som ligger 5 min. gang syd for den gamle bydel, og 5 min. fra Hoem Kiem søen.

Læs lidt om Hanoi her.

Cykelrickshaws, gadesælgere og den livlige trafik af cykler og motorcykler konkurrerer om vores opmærksomhed.

Vietnams hovedstad byder på et hav af historiske, kulturelle og religiøse seværdigheder. Ho Chi Minh’s Mausoleum, det etnologiske museum, Den etbenede Pagode og Litteraturtemplet - for blot at nævne et par stykker.


Er man mere til lidt afslapning og bare betragte livet, så byder Hanoi på en række hyggelige caféer og små lokale kaffe barer.

Dag  12.  Hanoi og afgang med nattog til Lao Cai.   Torsdag 20.3.

 

Der blev god tid til at opleve Hanoi hele dagen.

Vi benyttede os af muligheden for at efterlade noget af bagagen på hotellet.

Afhentning ved hotellet og transport til HaNoi jernbanestation, for videre transport med Nattoget til Lao Cai ved den kinesiske grænse (tidsplan 21:30 – 06:30+).

Der overnattedes i toget, som havde gode 4 personers kupeer (med to underkøjer og to overkøjer).

 

Dag 13.  Ankomst til Lao Cai – Sapa Fredag 21.3.

Afhentning om morgenen ved ankomst til Lao Cai og transport til Sapa (40km) til Chau Long Hotel for check-in og morgenmad.

Dagen er til fri disposition. Vi gik en smuk tur til den nærliggende landsby - Cat Cat Village ca. 3 km udenfor Sapa. Undervejs blev vi ramt af regnbyger, men vi havde garderet os ved at købe nogle billige regnslag. Desværre blev stierne glatte af regnen, og Lone havde fået nye sko på med for glatte såler, så hun havde store vanskeligheder med at holde sig på benene. Vi gik et par timer og blev med motorcykel kørt tilbage til Sapa. Om eftermiddagen vandrede vi op igennem Sapas botaniske park, og så skyerne drive ind over Sapa med bjergene synlige ovenover skyerne i baggrunden. Flot syn.

 

  

  

Lokal i Sapa                       Sapa marked                   Børn i Ta Van landsbyen

Overnatning i Sapa på Chau Long Hotel, som rummer 23 værelser og er smagfuldt  designet.

 

Dag 14.  Sapa.   Lørdag 22.3.

Morgenmad på hotellet.

Efter morgenmaden kørte vi med en lokalguide ud i i omegnen af Sapa til Muong Hoa dalen, som er hjemsted for mange etniske minoriteter som f. eks. H’mong, Zao, Zay, Tay og Xapho. Landskabet er smukt med terrasse marker og de etniske minoriteters private huse spredt ud over bjergsiden.

Vi tog et par timers spændende spadseretur gennem landskabet og Ta Van landsbyen med besøg hos Zay folket.

Etniske minoriteter i Muong Hoa dalen

Fra vandreturen gennem Ta Van landsbyen udenfor Sapa.

    

Mange forskellige trekking ture er mulige fra Sapa, se flere billeder og beskrivelser her.

Om eftermiddagen kørte vi 8 km udenfor Sapa for gå en tur omkring et flot vandfald - Tac Bac Silver Waterfall. Undervejs kunne vi også betragte besværlighederne med at få udbygget vejnettet.

Overnatning i Sapa på samme hotel (Chau Long Hotel).

Dag 15.  Sapa – Bac Ha – afgang fra Lao Cai med nattog til HaNoi.   Søndag 23.3.

Morgenmad på hotellet.

Tidligt om morgenen kørte vi til Bac Ha distriktet (106 km fra Sapa), for at besøge Bac Ha søndagsmarkedet – det største og mest farverige marked der afholdes af den regionale minoritetsbefolkning, i den bjergrige nordvestlige del af Vietnam.

  

   

                                                Salg af spiritus fra dunke.

På Bac Ha markedet, der handles kreaturer i baggrunden.

Billeder fra Bac Ha marked. Overalt ses minoriteternes flotte farverige dragter.

Om eftermiddagen kørte vi til byen Lao Cai, hvor vi havde et kort besøg ved Ha Khau grænsen, porten til Vietnam fra Kina ved bredden af den røde flod, som danner den naturlige grænse mellem landene.

Herefter er der transport til jernbanestationen for at tage Nattoget til HaNoi (tidsplan 20.20 – 04.20+). Vær opmærksom på at du skal have pladsbilletten udleveret et par hundrede meter væk fra stationen.

Dag 16.  Ankomst Hanoi  Mandag 24.3.

Der er ankomst til jernbanestationen i Hanoi tidligt om morgen, Vi når ind på Thang Long Opera hotel allerede kl. 04.30.

Vi venter til det lysner, og går ned til Hoam Kiem søen i nærheden for at opleve morgenstemningen, hvor der hver morgen samles hundredvis af vietnamesere til morgengymnastik, badminton, løbeture samt udøvelse af tusind år gamle Tai Chi øvelser.

Vi fik morgenmad tæt ved søens stemningsfulde bred.

Om morgenen mødes mange til Tai chi langs Hoam Kiem søen midt i Hanoi.

I dag blev der mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i de mange spændende gader i den gamle bydel, som vi fik et indtryk af inden turen til Sapa.

Det havde også været muligt at arrangere en udflugt til nogle af de arbejdende landsbyer, der ligger tæt på Hanoi. For dem, der gerne vil på en længere udflugt, er det muligt at arrangere en heldags tur til f.eks. Parfume Pagoderne.

Dag 17. HanoiTirsdag 25.3.

Vi fulgtes alle sammen på vores egen bytur:

Først gik turen til den Et Benede Pagode - den har en størrelse som får en til at tænke på Den lille havfrue - som i sin oprindelige form blev ødelagt under krigen mod franskmændene i 1954, men som siden hen er blevet bygget op igen. Pagoden blev opført af kejser Ly Thai Tong i 1049 som et monument over den længe ventede fødsel af hans tronfølger.

Derefter besøgte vi Ho Chi Minhs private hus, hvor man i kø defilerer forbi huset, uden at kunne komme ind i det. Forinden havde vi passeret det store Ho Chi Minh mausoleum, hvortil der var en enorm kø. Bagefter fandt vi ud af at turister kommer foran i køen, så det havde været en mulighed.

Bagefter besøgte vi Litteraturtemplet, som er en del af et lille tempel kompleks, som blev bygget i 1070, dengang da Hanoi var kejserby. Templet er også Vietnams første universitet, hvor kejserens børn blev uddannet.

Komplekset har en speciel atmosfære - der er fred og ro og de smukke bygninger indeholder mange detaljer, der er værd at studere.

Dag 18.  Hanoi - videre til Halong bugten. Onsdag 26.3.

Efter morgenmaden bliver vi hentet for at blive kørt ud til et af turens absolutte højdepunkter - den Unesco fredede Halong bugt.

Se lidt beskrivelse her.

På Halong Bugten ved udmundingen af den Røde flod, er et af Vietnams naturlige vidundere. 1500 større og mindre kalkstens øer rejser sig tæt bevoksede og grønne over vandoverfladen på det 3800 km² store område, som bugten dækker. Vi sejler sammen med andre med en dejlig Dragejunke med soldæk Huong Hai Boat, og sætter fra starten kursen mod nord. Her passerer vi en række små øer og møder de mange lokale fiskerbåde. Roligt sejler vi rundt og nyder sceneriet med en konstant skiftende udsigt fra dækket. En rigtig måde at slappe af på, efter nogle aktive dage i bjergene og Hanoi. Der blev lejlighed til et besøg i en kæmpestor - oplyst - grotte på en af øerne og bestige en anden ø for at nyde den fantastiske udsigt før solnedgang.

Henning foretager et ekstra indkøb fra en lokal sejlende sælger.

Skibet havde plads til 12 passagerer og var meget hyggeligt med rummelige kahytter.

Der skåles under middagen om bord på skibet i Halong bugten.

Udsigt over nogle af øerne i Halong bugten.

Solnedgang over Halong bugten.

Om aftenen samles tankerne over en øl på soldækket. Dækket udgør i øvrigt første parket til dagens solnedgang. Ombord på skibet sørger de vietnamesiske kokke og tjenere for at vi bliver forkælet med lækre retter fra det omkringliggende hav, gode vine og en god stemning.

Overnatning på båden i en 2-personers kahyt med eget bad og toilet.

 

Dag 19. Fra Halong bugten til HanoiTorsdag 27.3.

Vi vågner op i dette fantasilandskab. Vi forlader skibet for på en rotur at komme igennem en port-agtig åbning i en klippe og ro lidt rundt i en stille lagune, hvor kun fuglenes lyde høres. Tilbage på skibet sættes kursen mod Halong City. Langsomt forlader vi de magiske klipper og efter en tidlig frokost med de sidste friske skaldyr lægger vi til ved Halong City. På vejen mod Hanoi stopper vi igen ved et af områdets mange håndværksmarkeder og holder en kort pause. Der er mulighed for at kigge nærmere på de mange lokalt fremstillede smukke ting og måske gøre indkøb.


Vi indlogeres denne gang på hotel Hong Ngoc 97. Hotellet ligger i centrum af Hanoi 5 min. gang nord for det gamle kvarter, 5 minutter gang til Truc Bach Lake, og 5 min. gang til det  gamle Citadel. Vi når en spadseretur langs søen sidst på eftermiddagen.

Dag 20. Hanoi- Afgang med fly. Fredag 28.3.

Den sidste dag i Hanoi nydes rundt i byen og dens fristende butikker.

Sidst på eftermiddagen køres til Hanoi lufthavn, hvor der kl. 20.45 er afgang med

Thai Air mod Bangkok.

Dag 21. København. Ankomst lørdag den 29.3. om morgenen.

I Bangkok lufthavn venter vi knap 2½ time, men er alligevel nær ved at miste flyet

fordi i denne store lufthavn viste det sig, at vi - da der blev meldt Boarding - havde

mere end 20 min. gang (halvløb) ud til terminalen. Vi er de absolut sidste passager

der kommer om bord - alle andre sidder på deres pladser. Kl. 0.50 letter Thai Air mod København, hvortil vi efter 10½ time ankommer kl. 06.35.

Kort over Vietnam.

Vietnam med nabolande.

Hoi An gamle bydel.    Til højre for Hoi An Beach Resort ligger hotel Victoria.

Tekst og fotos: Henning Balslev Clausen    ©