Bali syd - Sanur

Bali syd - med strandene ved Sanur og Jimbaran

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se mine foto album

 

Søgræs (tang) bringes frem ad den brede, lækre strand ved Jimbaran.

 

Der er meget tæt befolket på den sydlige del af Bali og op mod Ubud. Hvis man ønsker

at opleve det rigtige Bali, så hold jer væk fra Kuta-området lige nord for lufthavnen.

Kuta tilbyder gode strande for surfing og solnedgange, masser af butikker, hoteller,

barer m.m., men det er efter vores smag alt for turistet.

Halvøen Nusa Dua syd for lufthavnen er udbygget for turist erhvervet og er altså ikke typisk balinesisk, men der er mange store, dyre internationale hotelkæder.

Bali regnes for australiernes Malorca, men det gælder især for Kuta med masser af barer, cafeer og gang i den. Deraf følger også mange gade- og strandsælgere, tæt trafik og i det hele taget meget mylder.

Denpasar nord for lufthavnen er hovedstaden på Bali, og lige øst for Denpasar ligger Sanur.

 

Sanur er et af de "ældste" turistområder med gode strande, og mange mellemstore, hyggelige hoteller.

Stranden er rigtig flot, og der er mulighed for at komme ud at sejle med udriggere eller prøve at surfe med surfbrædt, som kan lejes på timebasis fra stranden. Ønsker man store bølger skal man dog tage til Kuta eller Jimbaran.

Der er mange restauranter langs Sanurs lange hovedgade, hvor der bliver stille allerede inden 23 tiden.

Vi har i februar 2013 og marts 2015 boet 1 uge på det meget hyggelige og legendariske Tandjung Sari resort, som ligger mellem hovedgaden og havet med en dejlig restaurant og bar/lounge område lige ud til stranden. Der er fine bungalows og tæt til flere restauranter på hovedgaden og langs stranden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stranden foran Tandjung Sari, og hvor børn fra lokalområdet undervises i balinesisk dans.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udriggere på Sanur stranden foran Tandjung Sari, og med Mount Agung i baggrunden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fisker ud for Sanur strand.

 

Jimbaran lidt syd for lufthavnen er et godt fredeligt område med Balis måske flotteste strande, hvor der desværre kun findes hoteller i den lidt dyrere ende. Vi har boet 2 gange på et meget lækkert hotel, Belmond Jimbaran Puri Bali, lige ud til stranden. De har ca. 40 flotte stråtækte bungalows, som er meget smagfuldt indrettet og hvert hus har en en lille lukket privat have, inden- og udendørs bad. Det hele er placeret i smukke parklignende omgivelser i kort afstand til de "berømte" grupper af fiskerestauranterm på stranden, hvor der serveres frisk fisk, som grilles over glødende kokosnøddeskaller – uhm.

Du vælger selv din fisk, som vejes og prisen aftales. En stemningsfuld middag for to med et par store

Bintang-øl kan her opleves for ca. 150 kr., og nydes indendørs eller ved borde på stranden med de flottestesolnedgange.

I Jimbaran er der en mindre markedsplads hvor der dagligt sælges grøntsager, frugt m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiskerestauranter på Jimbaran beach lidt nord for Hotel Keraton, feb. 2013.

 

I marts 2006 boede vi 3 dage og i april 2011 boede vi 5 dage på Belmond Jimbaran Puri Bali,-

et lækkert hotel ved den flotteste badestrand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De hyggelige Belmond Jimbaran Puri Bali villaer med egen gårdhave.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lækre strandstole foran Belmond Jimbaran Puri Bali, Jimbaran beach..