Italien, Toscana

Italien - Toscana

 

September 2011: Vi tog 1 uge med Paradisio-holdet til Toscana, hvor vi boede dejligt på et charmerende landsted, Agriturismo Podere Costarella, nær den lille idylliske by Radicondoli, 15 km fra Casole d' Elsa og 45 km fra Siena. Stedet har kun 4 lejligheder, men alligevel egen glimrende restaurant. Nyrestaureret med stor pool og vandremuligheder fra stedet.

Vi lejede det 1 uge gennem det danske firma Italiaformidling.dk.

 

Se mit album fra denne ferie.

 

--------------

 

August 2003 var vi sammen med Jane og Iver, hvor vi bl.a. fejrede Janes 60 års fødselsdag ved at afslutte ferien med et par dage i Verona med besøg i Operaen i Verona. Billederne nedenunder er fra 2003-ferien i Toscana.

Vi kørte i hver vores  bil derned. Vi tog én overnatning i Rothenburg (den med nisserne) på det gamle Gasthof Butz lige i centrum. Næste dag kørte vi via Schweitz, gennem San Bernadino tunnellen, til Laveno på østsiden af Lago Maggiore. Her boede vi 2 nætter på et lille familedrevet hotel med fantastisk beliggenhed lige ud til søen og i gåafstand til centrum af byen. Udefra ligner det måske ikke noget særligt men restauranten serverede mad på meget højt niveau. Se link: http://www.ilporticciolo.com/eng/home.htm.  

Vi havde sammen lejet en lejlighed for 1 uge på vingården La Selva 20 km ØNØ for Siena. Lejligheden var indrettet med lokale møbler og stil og omfattede to dobbeltværelser, to badeværelser, et køkken og en stue samt en stor tagterrasse med udsigt over vingårdens park.

Vi fik også en rundvisning til La Selvas egne vinkældre m.m. Vi havde adgang til swimmingpool på den nærved liggende gård. 

Alt fungerede perfekt og var en glimrende base for at foretage dagsture til byerne Siena, Arezzo, Perugia, Pienza, Montalcino, Monte S. Savino, S. Gimignano og områderne La Crete og Chianti osv.

Vores store tagterrasse med udsigt over parken.

Vores 1. sals lejlighed på La Selva. Bemærk Jane på vores terrasse.

Egen frokost ved poolen på La Selva.

Typisk landskab NØ for Siena, nær Montebenichi.

Glimrende mad i en ganske lille bjerglandsby, Montebenichi, nær La Selva.

En lun eftermiddag på den centrale plads i Siena.

 

Jane og Iver

 

Siden 1998 har vi kendt Jane og Iver Nørgaard. Vi mødtes på en ferie hvor vi fejrede min 50 års fødselsdag, og siden har det næsten været en tradition at mødes til vores fødselsdage. Det indbefatter også at vi har været sammen på ferier til Bali og Toscana/Verona, hvor vi fejrede Janes 60 års fødselsdag med bl.a. at se sæsonens sidste opera i Verona. Iver døde i februar 2014.

 

I december 1998 mødtes vi på en Kenya Safari til bl.a. Masai Mari sletten og derefter 9 dage på øen Zanzibar i det Indiske Ocean. Vi var de eneste på rejsen som havde valgt den kombination.

 

Se billeder og beskrivelser fra Zanzibar her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bali, december 2000.

 

Se beskrivelser og fotos fra Bali. I december 2000 rejste vi to uger sammen, hvor vi boede i CandiDasa, ved Mont Batur og Lovina samt i Ubud. Jane og Iver boede ugen forinden i Padangbai, mens vi fortsatte ugen efter til Lombok og Jimbaran.

 

Se billeder ovenover fra ferien i Toscana, august 2003, hvor vi sammen havde lejet en lejlighed for 1 uge på en autentisk vingård, La Selva 20 km ØNØ for Siena. Vi sluttede ferien et par dage i Verona, hvor vi fejrede Janes 60 års fødselsdag med at se sæsonens sidste opera opførelse, Aida.