Lombok

Lombok - nabo ø til Bali

Vi fløj med et Fokker propelfly fra lufthavnen ved Kuta til lufthavnen på Lombok. Det tog ca. ½ time og var helt problemfrit.


Vi havde booket hjemmefra, fordi vi havde hørt der kunne være fuldt booket omkring nytår, og blev hentet i lufthavnen af en chauffør fra hotellet, Nusa Bunga, som ligger et par km nord for Senggigi, som igen ligger nogle få km nord for Mataram, hovedstaden på Lombok. Et ganske veldrevet hotel, der ligger fredeligt udenfor byområde.


Der er fine muligheder for at arrangere ture med turarrangøren på hotellet. Vi tog en heldagstur og fik set den grønne del af Lombok, og fik en rundvisning på et af øens store væverier. Vejene er gode på Lombok og meget mindre trafikerede end på Bali. Fra hotellet tager det ca. 1½ time at komme til de berømte Gili Islands (det nåede vi dog ikke).


Hotellet består af 8 velfungerende villaer med udsigt til havet og en ganske hyggelig restaurant med rigtig god mad og betjening. Til hotellet hører der en stor flot have og pool-område, som ligger lige ud til kysten med en særdeles flot sandstrand. Det er vores indtryk at strandene generelt er bedre på Lombok end på Bali. 

Vi havde 5 dejlige overnatninger og fejrede nytårsaften 2000/2001 med en herlig nytårsmiddag. Kl. 24 truttede vi nytåret ind sammen med de lokale. 

Bugten foran Nusa Bunga, som skimtes mellem træerne til højre.

Nusa Bunga.

Nusa Bunga.

Solnedgang mod Bali ud for Nusa Bunga, Senggigi Beach på Lombok.

Der benyttes mange hestetrukne køretøjer for gods og mennesker.

Landarbejdere på Lombok.